Hvorfor Brakkerhus?
Hvorfor har vi i to år brugt vores fritid på at bygge to hytter på matriklen i Brakker?
Det er fordi, vi ville skabe rammerne for at dele vores begejstring for de mange timer vi tilbringer ”der hvor kragerne vender”.
Hvad enten du trænger til ro efter en lang arbejdsdag, søger en base for dine vandre- eller cykelture i det smukke Trekantsområde eller bare ønsker at stå af ræset i et par dage, så er du mere end velkommen på Brakkerhus.
Hos os kan du blive vækket af fuglekvidder. Opleve heste som græsser på folden, når du ruller gardinerne op. Nyde en kop kaffe på bænken i morgensolen og se solen gå ned igen om aftenen fra din egen veranda.
På Brakkerhus får det danske ord ”hygge” og det hollandske ord ”niksen” lov til at gå sammen i skøn forening.
Brakker, beliggende i Trekantsområdet, byder på vidtstrakte landskaber med smukke, bølgende kornmarker, sirligt snoede vandløb og spredte gårde, med Dannebrog ofte vajer i vinden på toppen af en flagstang.
Udover hytterne i Brakker, har vi også to skønne sommerhuse med hver deres charme i hver deres del af Jylland.
Bryrup, beliggende i Søhøjlandet, kendetegner sig ved udstrakte skove, skovomkransede søer, heder og mange mindre overdrevsaraealer.
Mens du i Nr Rubjerg, beliggende i Vendsyssel, kan opleve klinte, klitter og strand i gå-afstand fra sommerhuset. Du skal bare gå sølle 350 meter, før du kan skimte det verdenskendte Rubjerg Fyr – som blev flyttet i efterår 2019 – i horisonten.
Med kærlig hilsen
René & Jeanette